Revision af forsikrings- og pensionsaftaler

Skinnerup Consulting har stor erfaring med og ekspertise i at revidere eksisterende forsikrings- og pensionsaftaler inden for hele personforsikringsområdet - herunder pension/unit link, alle former for personforsikringer, Health Care programmer m.v. Vi bistår såvel virksomheder som organisationer.

Formålet med en revision af eksisterende aftaler er at afdække, om såvel de dækningsmæssige som de økonomiske vilkår er på niveau med gældende markedsvilkår. Samtidig undersøges det, om den eksisterende forsikrings- og pensionsløsning honorerer de krav og ønsker, der er i henhold til personsikringspolitikken.

Med udgangspunkt i det eksisterende aftalegrundlag og de gældende økonomiske vilkår foretager Skinnerup Consulting en analyse af en række parametre, som holdes op mod dels personsikringspolitikken, dels de generelt gældende markedsvilkår. Revisionen afsluttes med, at Skinnerup Consulting fremkommer med detaljeret input til de nødvendige ændringer og forbedringer, således at aftalen bringes op på markedsniveau.

Kontakt: Kim Skinnerup

Pensions Program Management Personsikring.com